Mød Noell Elise og hendes krystaller

Som sidste led i min lille krystalføljeton har jeg fået lov at snakke med en af mine største inspirationer indenfor krystalverdenen, nemlig Noell Elise, der driver forretningen Noell_crystals, hvor hun sælger og vejleder om krystaller til alskens interesserede sjæle. Jeg har selv haft fornøjelsen af at få kyndig vejledning og handle hos Noell og noget af det vigtigste for mig, er at hun lig jeg ikke tænker krystaller er magi eller quickfixes, men energiforstærkere som kan bruges som supplement til det arbejde du laver med dig selv og som del af din sundhed. Derudover er Noell en inspirerende kvinde, der lig jeg har kastet sig ud i at leve af sin passion på samme tid med hun balancerer et parforhold og to skønne børn. Det har været en stor fornøjelse at snakke med denne kvinde, så jeg håber du vil sætte dig med en god kop kaffe og læse med i dette givende og spændende interview. Hvem ved, måske der en dag dukker et spændende samarbejde op mellem Noell og jeg, vi er i hvert fald to kvinder der navigerer på samme frekvens. 

God fornøjelse.

Skærmbillede 2018-08-15 kl. 15.34.47.png

1. Hej Noell, fortæl os lidt om dig selv? 

Argh hvor skal jeg begynde? He he ej helt kort så er jeg en nysgerrig, enspænder agtig bohemian verdensborger, som er så mega priviligeret, at leve dette liv i vores del af verden. Jeg har altid taget ansvar for mig selv, mit liv og indkomst, og haft en enorm udrejselængsel - men aldrig fulgt den klassiske vej. Derudover fik jeg i en alder af 24 år, det smukke ansvar at blive mor til først min søn Travis og derefter min datter Charliye. Jeg er meget bevidst om, at de ikke er mig, og at jeg er et stærkere forbillede for dem, når jeg stadig udlever mine egne drømme. De gør mig så pisse glad hver dag - men de kan ikke gøre mig lykkelig. Intet andet menneske kan gøre dig lykkelig - det er dit eget ansvar at være det. 

2. Hvordan opstod din interesse for krystaller? 

Hvis jeg skal anskue det helt objektivt, så er det tydeligt det er en interesse jeg er født med. Min morfar har et værksted i sin kælder hvor han har slebet sten, min mormor har altid samlet på sten og gået med mange smukke smykker med sten og krystaller. Min farmor som boede i Iran havde altid sin bedesten og bedekrans, som var lavet af sten og krystaller. Jeg har som barn på lejrtur fundet en kæmpe geode med lilla kvarts indeni (ametyst) på Møns Klint. 

Skærmbillede 2018-08-15 kl. 15.34.35.png

3. Hvad kan krystaller - jeg ved du kalder dem energiforstærkere, men også gør dine klienter opmærksom på at de ikke kan stå alene som en mirakelkur

Sten og krystaller vibrerer med energier, som kan vække eller forstærke egenskaber der allerede ligger latent i dig. De kan også lindre og forløse energier og blokeringer i dig, som ikke længere er hensigtsmæssige i dit liv. Så ja, jeg kalder dem energiredskaber - men de er ikke en slankepille. Det er utopi at tro, at man kan købe sig fra at tage ansvar for sig selv, sine følelser og sin eksistens. Jeg har oplevet enkelte skrive til mig, nogle uger efter de har modtaget en krystal, at den ikke virker. De er ikke blevet gladere, rigere, eller hvad end de ønskede at opnå. Dertil kan jeg kun sige, at sten og krystaller er et redskab. De er ikke løsningen. Men de er et redskab du kan bruge, når du allerede er aktivt igang med at arbejde med dig selv, aktivt igang med at manifestere en forandring osv. 

Skærmbillede 2018-08-15 kl. 15.33.40.png

4. Hvordan fik du ideen til Noell_living, hvordan startede du op og hvad er din mission med din lille forretning? 

Noell Crystals opstod efter jeg i over et år af mit liv, havde dykket seriøst ned i sten og krystal verdenen. Selvom jeg havde to børn, to hunde, pendlede til mit studie på Danmarks Medie & Journalisthøjskole fra Tisvilde til København to timer dagligt - så brugte jeg seriøst al anden tid i mit døgn på at læse bøger, hjemmesider, og jeg skal komme efter dig - alt hvad der havde noget med sten og krystaller at gøre. Jeg kunne bruge timer inde i krystal butikker - og brugte mange penge også. Men når jeg gik ind i den slags butikker, blev jeg ofte overvældet over alle de ting der var. Engle, figurer med Jesus, Buddhaer i tusind afskygninger, en masse røgelse, og undskyld mig - også en masse ragelse - og så var der noget ved krystallerne, der ikke føltes rart på mig. Jeg synes de virkede tunge og slørede. 

Lige meget hvor smukke de var - så synes jeg deres energi var tung og "beskidt" når jeg tog dem i hånden. En dag slog det mig; gad vide hvor mange år de har stået herinde? Hvor mange mennesker, som har været inde og pille ved dem? Hvor mange energier de har suget til sig? Derfor ønskede jeg at købe dem online fremadrettet, for at sikre mig de var så rene og havde været igennem så få hænder og energier som muligt. Men de få danske hjemmesider der var, tiltalte mig slet ikke. Vi er i en ny tid, og der har været og er et kæmpe paradigmeskift - men mange af dem som sælger sten og krystaller er født, opvokset og har levet det meste af deres liv i den gamle skole. Så jeg begyndte at følge en del udenlandske sider på Instagram, hvor yngre generationer har taget sten og krystaller til sig. Men når jeg blev forelsket i en sten, så skulle jeg lige huske den dyre porto, import afgift etc. Og så kom det seriøst bare til mig en aften. Mig der aldrig havde troet jeg skulle blive selvstændig - og pludselig stod det så pisse klart for mig. Jeg skulle skabe det. Jeg skulle bruge min viden, passion og kærlighed, og skabe en krystal forretning på Instagram. Jeg sov ikke meget den nat. Indenfor 24 timer havde jeg lavet logo, profil, købt æsker etc. 

Så brugte jeg seriøst al min tid på at eksponere siden, brugte hver weekend på at pakke ordre, stod op kl. 5 for at arbejde inden børnene vågnede, var mor, var elsker, var praktikant på et af Danmarks mest travle kommunikationsbureauer, mor igen, putte børn, og så arbejde igen indtil midnatstid. Aldrig i mit har jeg været så dedikeret, målrettet og passioneret omkring noget. 

Missionen for Noell Crystals er - og har været fra start - at pakke sten og krystallerne ud af det gamle paradigme, hvor det kun er mega spirituelle som benytter dem, og få formidlet deres vibrationer på et jordisk plan, så helt almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis er spirituelle, stadig ønsker at invitere disse stærke energiredskaber ind i deres liv og hjem. Udover det, så er min mission også, at minde alle om, at der ikke er noget rigtigt eller forkert her. Du kan læse dig til alt. Men der er ingen som har patent på, hvad der er rigtigt eller forkert.  

Skærmbillede 2018-08-15 kl. 15.35.06.png

5. Hvad byder fremtiden for dig og din forretning? 

Jeg har taget orlov fra mit studie nu, for at afføde mere tid til min hjertebusiness - og til at være en nærværende mor igen. Jeg har aldrig været alt for god til at tænke for langt ud i fremtiden, så får jeg kvælningsfornemmelser. Jeg lever meget i nuet. Men min drøm er at skabe et univers som andre kan hente inspiration fra, og derved få det optimale ud af de sten og krystaller de køber fra mig. Jeg håber også, at jeg inden alt for længe kan ansætte en til at hjælpe mig fast, udover de to skønne kvinder som hjælper mig med at pakke ordre. 

6. Hvis man er ny i krystalverdenen, har du så et godt råd? 

Jeg har mange. Det vigtigste må være - en af gangen. Hvertfald hvis du vil sove med dem, og have dem på dig fysisk hele tiden. Husk at meditere med dem, og rense dem. Og så husk, du kan læse en masse om rensning, meditation etc. Men DU har styrken indeni dig, og du skal finde det, som fungerer og giver mening for dig. Sten og krystaller - og spiritualitet - er ikke en religion. Der er ikke love. Der er inspiration, og så er der det, som rent faktisk fungerer for dig. 

Skærmbillede 2018-08-15 kl. 15.34.15.png

7. Hvilke krystaller er dine favoritter? 

Ha ha ha det svarer jo næsten til, at du spørger mig, hvilken et af mine børn som er min favorit. Der er jo nærmest sten og krystaller til alle livets faser. Jeg har uden tvivl igennem mange år haft nogle måneder i træk, hvor jeg har brugt en slags mere end andre. Men for mig, er røgkvarts en tilbagevendende ven. Det er nok fordi jeg hele mit liv har været ret rodløs, flyttet meget og levet i mange forskellige lande. Den grounder mig, og styrker min evne til at slå dybe rødder, der hvor jeg er nu. Derudover er Lepidolit også en tilbagevendende ven. Den bringer ro til mit tredje øje. Jeg kan godt være meget oppe i hovedet. Så er det rart at blive lindret. 

8. Har du en lille krystal anekdote du vil dele med mine læsere?

Som barn tog min mor med mig i en helsebutik i Odense hvor jeg er opvokset. Da vi kommer hjem, viser jeg hende helt frivilligt og stolt, at jeg har snuppet en ametyst med i min lomme. Min mor var chokeret - jeg var gammel nok til at vide, at man ikke må stjæle. Men så sagde jeg til hende; "Men mor, den sagde til mig at det var okay, den skulle med her hjem". Whaaat? Ha ha... Sikke et dilemma at stå i som mor. Men jeg har før udsat hende for ubehagelige situationer, fordi jeg som barn havde ret åbne kanaler, og kunne se ting før de skete. Mit held er nok, at min mor altid har været ret åben for den spirituelle verden også, og havde bøger om stjernetegn, Feng Shui, og både har uddannelse i Mindfullness og som coach. 

Skærmbillede 2018-08-15 kl. 15.35.19.png

9. Hvordan kombinerer du livet som selvstændig med mor livet og på samme tid får plads til dig selv?

Jeg har droppet søvn. Ej ha ha... Men det er faktisk ikke helt galt. Fordi jeg har gjort min passion til min indkomst, så føler jeg ikke på samme måde, at det er arbejde. Jeg brugte jo al min fritid på sten og krystaller før i tiden alligevel.

Men nu hvor min families fremtid også afhænger af Noell Crystals, så har det sgu holdt mig vågen. Og ærligt talt, så har jeg ikke megen tid til venner. Min alenetid og selvforkælelse er, når jeg går ture i skoven og ved stranden, og hver aften bruger jeg en halv time på at lave nogle styrkeøvelser, som forhindrer mig i rygsmerter jeg engang led under. Derudover er min engelske kæreste, børnenes daddy, og jeg et utrolig stærkt team. Jeg har fundet en mand, der ligesom min far både laver mad, bader børn, gør rent - ja hjælper med alt. Og så har jeg bygget min dagligdag op anderledes end hvis jeg havde et otte til fire job. Så når jeg afleverer børnene om morgenen, så går jeg en tur. Hjem og arbejde, henter unger og er sammen med dem nogle timer inden vi laver mad, og så arbejder jeg igen om aftenen når de sover. 

Skærmbillede 2018-08-15 kl. 15.41.20.png

De smukke billeder er lånt fra Noells instagram univers Noell_crystals og Noell_living