En lille sommerupdate

Det er sommer, eller faktisk er sommeren ved at gå på hæld og i dag er vi officielt gået ind i August måned. Jeg har haft en af de bedste somre i mit liv og har stornydt varmen og fridagene med min lille familie. Vi har været i sommerhus og ellers stornydt København og været turist i egen by. 

Vi lejede det skønneste sommerhus i Dronningmølle, hvor vi nød varmen, stranden, haven og ture til Tisvildeleje, Gilleleje og Hornbæk.

Skærmbillede 2018-08-01 kl. 11.59.50.png
Skærmbillede 2018-08-01 kl. 11.59.26.png
Skærmbillede 2018-08-01 kl. 11.58.45.png

Sommeren bød også på tur til Flyvergrillen i Kastrup, som Lily stornød i fulde drag, mens vi andre stornød burgeren og solen. Udover burgere har vi nydt Berlinere fra Lille Bakery på Refshaleøen og vi har generelt spist så lækkert hele sommeren og nydt Københavns mange lækre steder.

Skærmbillede 2018-08-01 kl. 11.58.56.png
Skærmbillede 2018-08-01 kl. 11.59.14.png

I slut Juli startede jeg op på det lille selvstændige kontor igen. Jeg har mine faste hold hos HéLT hver mandag og torsdag og så kommer jeg til at have et restorativt hold og en yin klasse hver anden søndag, du kan nappe din plads her. Derudover har jeg teamet op med det fineste sted i Indre by, Soul Fitness, hvor jeg fra slut August kommer til at have gravidyoga hver tirsdag formiddag og yin & mindfulness hver fredag formiddag. Du kan booke her.

Skærmbillede 2018-08-01 kl. 12.24.11.png

Sommeren har budt på mit eget private yogaforløb med 3 skønne damer, hvor vi 3 onsdage i træk mødes til yoga og hygge i parken. Det er en fornøjelse at være så tæt på mine klienter og jeg nyder at vi kan lære hinanden at kende og skabe et fællesskab over yogaen, en kop kaffe og grin.

Skærmbillede 2018-08-01 kl. 11.58.29.png

Sommeren og roen har også affødt ny selvtillid og kreativ energi til mig og har betydet at jeg har startet to af mine egne hold op. Det ene er et tumlinge hold for forældre og børn i September måned, der er tre pladser tilbage som du kan booke her. Derudover har jeg også sat et privat gravidhold op i November som er et forløb, hvor jeg vil følge dig tæt i din proces, der er 6 pladser tilbage - find din plads her

Skærmbillede 2018-08-01 kl. 12.27.20.png

Tak til alle Jer der følger mig og mine klasser hos mine faste steder, men også Jer der tager del af mine private hold og solotimer. Jeg nyder at lære Jer at kende og dele mit yoga univers med Jer. 

Jeg håber du har haft en skøn sommer og vi ses på måtten.