Mød Sussanne & hendes krystaller

Der er noget med krystaller, de kan drage os og på samme måde kan vi drages af kvinder. En af dem jeg er draget af er Sussanne Wexø og hendes univers der er en spirituel forretning der fokuserer på alskens workshops, coachingsessions og fællesskaber og også har skabt fine produkter som den populære kalender my favourite planner. Jeg har stor respekt for Sussanne, der på en gang formår at navigere i at være forretningskvinde, men på samme tid følger sit hjerte og sin passion. Sussanne er en person jeg kan spejle mig i og jeg har en følelse af at skulle lære en masse fra denne inspirerende kvinde, der har en masse erfaring at give ud af. Derfor lurer jeg på hendes sociale medier, håber på at have en kaffedate i vente engang når småbørnskalender og businesskalender vil det og så har jeg tilmeldt mig hendes Mind & spirit mentor uddannelse som jeg glæder mig til at tage til Januar, hvis du vil se med kan du læse mere om den her: https://www.sussannewexoe.dk/academy/mind-spirit-mentor/

Jeg tror på, at vi skal gå i fodsporene på de kvinder der inspirerer os og de også kan være med til at hjælpe os med at manifestere det vi ønsker os. 

Indtil da har i fornøjelsen af Sussanne her, som jeg har sat i stævne til at give Jer et indblik krystallernes verden. 

FullSizeRender.jpg

1. Hej søde du, fortæl os lidt om dig selv og din hverdag?

Jeg er indehaver af Life Mastery Academy, hvor jeg uddanner verdens skønneste kvinder i essensarbejde, Mindfulness, Coaching, Mirrorwork og Mind&Spirit. Det er fantastisk. Yderligere er jeg forfatter og en rigtig boheamian livsnyder der bor i hjertet af Cph med min dejlige familie.

2. Jeg ved du har brugt de sidste mange år på at få din spirituelle forretning op at køre, har du brugt krystaller til at hjælpe dig med at manifestere dit arbejde?

Ja, jeg bruger krystaller som vedhæng i smykker, som energiopladere, som støttende energier i mit undervisningslokale og i duftsprays...

Jeg benytter dem rigtig meget til at sikre en god stemning og ja, endda til manifestation af ønsker.

3. Hvad er spiritualitet for dig og hvordan fylder det i dit liv?

Spiritualitet er min rene livsenergi, og det er jo min sjæl der har denne fantastiske oplevelse af at være i en krop i dette liv. Min spiritualitet er mit fundament, magien og kilden hvorfra alt udspringer. Både personligt men også professionelt.

4. Hvad er det ved krystaller, der fascinerer dig sådan?

Krystaller forstærker jo vores signaler og vibrerer så smukt. Krystaller er på mange måder den meget fysiske manifestation af spiritualiteten. Og så er de jo vidunderlige smukke og dragende. De er meget personlige!

5.Hvilken krystal er din favorit lige nu?

Uh’ det er svært. Jeg er ret vild med månesten, men jeg er så vild med dem alle. Amatyst har altid haft en særlig plads i mit hjerte.

FullSizeRender.jpg

6.Hvis man er helt ny i krystal verdenen, hvor vil du anbefale man starter?

Jeg vil simpelthen anbefale at besøge en krystal butik, hvor man kan røre og lade sig drage af sten og krystaller. Man skal nærmest lade krystallerne kalde på sig og finde frem til deres egenskaber helt intuitivt. Derefter kan man læse om deres betydning, men det BEDSTE er at få et personligt forhold til dem, - en krystal ad gangen...

7.Hvordan recharger du dig selv i en travl hverdag? Og hvilke krystaller bruger du?

Jeg bærer altid krystaller på mig - som smykker - øreringe og armbånd. Jeg benytter chakrasten og krystaller, som jeg genoplader ved at rense eller forstærke deres virkning igennem personlige affirmationer.

8.Hvad er selvkærlighed for dig?

Selvkærlighed er at lytte til mit hjerte, meditere og overholde og ære de svar der kommer til mig, fra mig selv.

9.Har du et tip til et godt sted at shoppe krystaller?

Det er MEGET forskelligt. Uh’ jeg køber dem altid når jeg drages, det kan være på ferier, på ture i div. butikker (Tessies i Fiolstræde) og mange har jeg også samlet sammen gennem årene, - eller endda fået som gaver.

Du kan læse meget mere om Sussannes skønne univers på https://www.sussannewexoe.dk (billederne er lånt fra Sussannes instagram)