En introduktion til krystallernes verden

Being crystal clear is the new superpower - Heather Askinosie

Det sidste halve år har jeg fundet mig en ny passion eller hobby hvis man kan sige det? Tænk at jeg som 31 årig stadig kan finde nye ting, jeg vil nørde. Hvor er det vidunderligt. 

abstract-art-artistic-709622.jpg

Det jeg har gået og nørdet med er krystaller. For mig var det i starten lidt for meget hullu bullu og jeg havde meget modstand på det, da jeg synes det var noget hippiefis. Det var selvfølgelig bare min skyggeside der larmede i mig og noget jeg lige skulle overvinde, for hvorfor kan en storbykvinde og mor som jeg ikke lege med krystaller? Dertil sagt er krystaller noget af det nyeste indenfor skønhedsbranchen, hvor fx rosequartz bruges i makeup og der produceres krystalruller til ansigtsbehandlinger.  Efter en lille snak med mig selv, gik jeg all in og lod mig selv lege med det nye, der fascinerer mig og sendte en taknemlig tanke til min højere magt over at jeg stadig er et sted, hvor jeg kan opleve nysgerrigheden spire i mig. Siden har jeg dagligt brugt krystaller i min meditation, når jeg ligger mine tarotkort, til at placere rundt omkring i min lejlighed og i mit arbejde med mine klienter, hvis de efterspørger det til at støtte deres mål og manifestationer.

Hvad kan krystaller så?

Krystaller kan noget magisk, men ligesom alt andet skal du turde tro på at de virker. Du skal åbne dig op for dem. De har hjulpet mig med at komme ned i gear og opdage det jeg ikke kunne se, som stod netop foran min næse - nemlig evnen til at tro på mig selv, slippe sammenligningen og vælge kærligheden. Krystallerne er neutral, de har ikke nogen mening, tanker eller bekymringer i sig. De er 100% i nuet og det kan vi lære noget af. De vurderer ikke en situation som god eller dårlig, men er som udgangspunkt neutrale og hjælper dig via den programmering du giver dem. 

Krystallerne har hjulpet mig til energiskift og efter at have nørdet hvad de forskellige krystaller kan, bruger jeg dem individuelt afhængig af hvilken energi jeg har brug for i min dag. Når du placerer en krystal nær din krop eller der hvor du vibrerer med lav energi opmuntrer den kroppen til at matche dens energi og komme på en ny højere frekvens. 

When we listen closely, which anybody can do, we can hear inspiration singing in the space between our thoughts. - James McCrae

Hvordan vælger jeg mine krystaller?

Det første skridt til at vælge dine krystaller er at komme ud af hovedet og ind i hjertet. Det er vigtigt at du stoler på din intuition. Når du har fundet en håndfuld du synes er spændende tager du et nærmere kig på dem - undersøg deres mønstre, sprækker og overflade. Hvilken en taler til dig, hvilken en inviterer dig til at tage et nærmere kig? Det er den rette krystal for dig.

ball-blur-clear-314699.jpg

Men hvordan bærer jeg mine krystaller?

For at få krystallerne til at virke må du gå til dem med et åbent mind set og en villighed til at arbejde med at få dem til at hjælpe dig med at nå dit mål. Krystaller er ligesom nye relationer, du skal først lære dem at kende.  Tag tid til at lære dem at kende, hold dem, kig på dem og tag dem med dig rundt. Der er forskellige måder at bruge dine krystaller på: 

- Bær dem i din pung eller taske

- Bær dem som smykker

- Placer dem på et alter eller dit natbord

- Mediter mens du holder dem

- Lig dem på din krop, luk øjnene og lad dem vibrere

Jeg bærer to faste krystaller på mig. Et rose quartz armbånd som er med til at bringe kærlighed ind i mit liv, kærlighed til mig selv men også i mine relationer i mit virke som mor og som hustru. Rose quartz er kærlighedsstenen som arbejder med ro, kærlighed og healing. Det er en meget powerfull sten og jeg har senest givet min veninde en som hjælp til at sove roligt om natten. Derudover bærer jeg en halskæde med et hjerte af grøn agat, som arbejder med sorg, men på samme tid er som en virvelvind, der vækker selvtillid og hjælper med at give selvtilliden tilbage.

Nogle dage når jeg mærker stress og uro bærer jeg også en halskæde med en amatyst, der er med til at bearbejde stressen og opmuntre indre styrke og ro. Derudover har jeg en smuk rød jaspis som hjælper mig med at rydde op i misforståelser, finde retfærdighed og balance. 

I mine næste indlæg vil jeg dele lidt om hvordan du programmerer dine krystaller, sætter dine intentioner og renser dine krystaller. Derudover vil jeg bringe et par indlæg med inspirerende kvinder, der har inkorporeret krystaller i deres hverdag. 

Er du blevet nysgerrig på at arbejde med krystaller, er du velkommen til at kontakte mig og vi kan strikke et lille forløb sammen til dig. 

chandelier-clean-clear-905690.jpg