Om at have tid til det man elsker

I dag var det som om det officielt er blevet efterår. Selvom solen skinner er der kommer den der bestemte duft i luften og folk kryber lidt tættere sammen. Der skal hygges - efteråret gør noget ved nærværet. Og hyggen & nærværet er især noget jeg dyrker i det lille firma,  for hvor er det vigtigt at have det godt med hinanden, men også med sig selv og det man gør hver eneste dag. 

Efter i mange år at have kørt rundt i et hamsterhjul med fuld knald på karrierewise, sagde jeg mit faste job og sprang ud i det selvstændige liv. Jeg ville have tid til mig selv, tid til dem jeg elsker og tid til at gøre mig umage med det som jeg laver. Jeg ville have tid til at inspireres, have tid til at arbejde i mit tempo og tid til at fordybe mig i mine kunder og de mennesker der omgiver mig. 

Man kan spørge sig selv om man har tid til at fordybe sig i alt når man er selvstændig og om det ikke er et kapløb med tiden - eller det som nogle mener er et hamsterhjul. Absolut ikke, ironisk nok har jeg meget mere at lave nu, men jeg har meget mere tid. Fordi jeg netop giver mig selv lov til at tage tiden til det jeg prioriterer. Det er vigtig for os som firma at vi står inde for det vi arbejder med, at vi er omgivet af gode mennesker & at vi har tid til at lege med vores kreativitet og nye ideer.

Lige nu er jeg og det lille firma et virkelig godt sted. Et sted hvor vi er voldsom stolte af de kunder vi arbejder med lige fra PR til booking, talentudvikling osv - og et sted hvor vi har tid til at udvikle vores egne ideer. Nu vil jeg læne mig tilbage, få en god kop kaffe og nyde at weekend er ankommet. God fredag!