Søndagsrefleksion & mandagsoptur

Der står søndag i kalenderen og hvilken dejlig dag. Søndag er en gratis dag til at reflektere over ugen der gik og ugen der kommer. Det er dagen, hvor man køber sig en god kop kaff hos sin lokale kaffemand, fylder tasken med crossainter og ørene med god musik, for at gå en tur og være taknemlig over alt det gode der sker omkring en. Derfor vil jeg tage jeg med på et tilbageblik på hvad vi lavede sidste uge og kigge lidt nærmere på ugen der kommer. 

Ugen startede tirsdag efter en dejlig påskeferie. Her mødtes vi med Emil fra Tabu Records og Tobias fra Fribytterdrømme. Vi drak mokka, planlagde fremtiden og indgik en aftale om at vi skal hjælpe Tabu med at udgive Fribytterdrømmes nye plade til Maj. Det glæder vi os vildt meget til.

Onsdag aften inviterede Ønskeøen til releasefest på Musiksmag, det har været en dejlig PR uge for drengene og flere medier har været glade for deres nye dobbelt ep. Torsdag hoppede vi på cyklerne og tog en tur til Ibyen Prisen på Bremen for at se ANYA vinde årets Upcoming pris - en pris som vi synes er fantastisk for det danske upcoming musikmiljø.

Fredag var en dejlig dag på kontoret, hvor vi fik den store fornøjelse af at lande et vigtigt supportjob til Bye Barat. Hun har nemlig fornøjelsen af at opvarme for Seinabo Sey i næste uge. Derudover fik vi de nye pressebilleder som vi har arbejdet længe med - se hvor fint det er nedenfor (Pic af Degner) og Bye Barat spillede et spændende gig til Stå Hej festivalen, som også Metroxpress skrev en fin artikel om.

Sidste uge stod på tourarbejde en masse, for vi kickstartede tour med The White Album og havde Suspekt rundt i landet. 

Torsdag aften startede The White Album deres tour ud i Ballerup og denne måned kommer de tre gutter til at rejse Danmark rundt for at spille for deres dejlige publikum. Gaffa har taget en snak med drengene og du kan læse interviewet, hvis du finder et magasin nær dig.

Denne weekend dragede Suspekt videre på deres Danmarkstour, for at møde den danske Suspekt familie rundt omkring i de jyske byer. Gaffa var på pletten i Aarhus og deres journalist Nicoline tog en rigtig fin snak med drengene. 

http://www.gaffa.dk/nyhed/94498

Nu sidder jeg så her i min stue med en skøn følelse af tilfreds i maven og glæder mig til en ny spændende uge. I morgen drager jeg til Engelsholm for at være to dage. Sarah & Signe bliver i København og holder skansen på kontoret, hvor vi har travlt med at lave PR på Børnefestibal & O/RIOH.

Vi har nemlig indgået en aftale med Kalle B om at hjælpe med PR på hans seje Børnefestibal. d. 23 Maj inviterer han til gratis børnefest i Østre Anlæg, hvor Kaya, Djames Braun og mange flere kommer og spiller, så smæk kryds i kalenderen. 

https://www.facebook.com/events/583669201778926/

Denne uge offentliggør vi også en række spændende koncerter for Vega, så kig ind på Vega.dk mandag morgen og se de nye koncerter. Og så er det ugen, hvor vi har release på O/RIOHs første single, som vi viser ved Copenhagen PIX. Torsdag kickstarter vores venner fra The Minds of 99 deres Danmarkstour og lørdag skal jeg ud og undervise hos Innovative Music Management. Sikke en dejlig uge der er i vente.