Mandagsoptur

Siden sidst er der sket en masse nye spændende ting i det lille firma og derfor har jeg og mine piger Sarah og Signe besluttet at vi vil begynde at opdatere vores blog meget mere. Som led i dette får i derfor hver mandag, mandagens optur, en tekst der fortæller lidt om hvad vi går og arbejder med for tiden. 

Vi laver PR på Suspekt og deres nye danmarkstour, som de kickstartede her i weekenden. Det er en sand fornøjelse og meget lærerig proces at arbejde med så garvede gutter. Sidste uge havde vi dem forbi Smag på P3 for at tage en snak om touren.

Udover at arbejde med de fantastiske gutter fra Suspekt, har vi netop indgået et samarbejde med The Minds of 99 om PR på deres kommende Danmarkstour. I dag blev det afsløret at de skal åbne Orange scene på Roskilde festival, men skal du ikke se dem der er der rig lejlighed for at opleve dem rundt omkring i de danske byer. 

For en lille måneds tid fik vi et optursopkald fra Karrierekanonen. Vores nye artist Bye Barat var nemlig blevet del af Karriekanonens 12 finalister. Nu glæder vi os til et forløb med SPOT festival, sommer gigs og så smider vi snart en single og der er også en spændende EP på vej. Hele dette forløb glæder vi os utrolig meget over. (Billede af Degner)

Når vi er i det upcoming er vi pt i et spændende forløb med drengene fra Ønskeøen. Det er nyt band med medlemmer fra Cody, Sleep Party People, Rumour said fire etc. I sidste uge lancerede vi deres nye single, som havde forpremiere på Soundvenue. Derudover var David også i Ibyen. Lige om lidt smider de en EP, som vi fejrer med en releasefest på Musiksmag. 

http://soundvenue.com/musik/2015/03/premiere-oenskeoeen-uddriver-fortidens-daemoner-i-syret-musikvideo-140315

https://politiken.dk/bruger/logind/ImmediateLogin?returnUrl=/ibyen/guider/ECE2596328/david-fjelstrup-fra-oenskeoeen-guider-til-weekenden/

Bliver vi i det upcoming har jeg jo i lang tid arbejdet med O/RIOH og vi er super stolte over at kunne annoncere at hun er tilføjet til dette års SPOT festival. Udover dette arbejder vi med en række meget spændende video og single nyheder, så stay tuned. (Billede af Sofie Barfoed). 

Udover at lave PR for en række artister booker vi også en del musik til Ideal Bar og Vega. Det er simpelthen sådan en fornøjelse for en musikelsker at se hvordan at der begynder at være et salg af billetter i forsalg. I dag fik jeg nyheden om at vores Mund de Carlo koncert er udsolgt i forsalg og at der er få billetter til min Darkness Falls koncert. Du kan se hele programmet på www.Vega.dk