Siden sidst..

Det er tirsdag morgen, jeg har startet dagen ud med den sædvanlige morgenmeditation, morgen stræk aka yoga og morgenmad. Nu sidder jeg her på Mokkariet og gør status over det lille firmas opgaver. At lave en sådan liste kan også sommetider ses som en slags takkeliste, for den minder mig altid om hvor langt jeg er nået på det sidste halvandet år og hvor mange gode mennesker jeg har omkring mig. 


Som I jo nok ved, er der ikke længere kun en jeg person i mit firma. Da jeg startede op legede jeg PR koordinator, chef, revisor, advokat og det hele for mig selv. Jeg var 4 personer i en, indtil en god ven sagde til mig at det vigtigste man skulle gøre, var at sætte sit hold. Nu har jeg sat mit hold, der er kommet revisor på, advokat på og jeg har ansat skønne Signe til at hjælpe mig med alle PR opgaver. Det vil sige, at I dag kan jeg koncentrere mig om at arbejde med det jeg er god til, nemlig at inspirere og tænke kreative muligheder sammen med mine kunder.

Siden sidst har vi haft travlt. Vi har været i gang med at udvikle på Keep Camping & fået lavet ny identitet og sendt første single Streets ud fra dem. Det har været en sjov tid, med spændende snakke og sjove fotosessions med dygtige Sofie Barfoed. 

Vil du høre drengenes nye single Streets, kan du tjekke dem ud her: http://gaffa.dk/nyhed/99904

Derudover har vi gang i et super spændende projekt med YouYouYou. Vi har fået som opgave at gentænke dem og deres identitet ud fra den nye musik de laver. Det har budt på en masse tanker om "rummet, natur & hvem vi er som mennesker i denne moderne verden". Vi har teamet up med Lasse Bech Martinussen og skød det nye materiale i smukke kalkminer og pt er Munch & søn igang med at lave video til os. Vi arbejder pt på hele projektet og GLÆDER os til lige om lidt at smide første single & video til Jer.

Skærmbillede 2015-10-06 kl. 10.26.26.png

Udover dette har vi gang i en masse spændende undervisningtjanse hos alt fra Innovative Music Management til iværksætterlinjen i Næstved. Vi skal også forbi lidt universiteter i den kommende tid og gæsteundervise og er blevet del af et nye iværksætterforløb, der har til hensigt at opfordre unge til at blive iværksættere. Jeg elsker at give iværksætterbudskabet videre til andre og håber jeg kan opfordre dem til at følge deres drømme.

Udover dette sidder vi pt og brainer på vores egen PR workshop, som vi snart vil offentliggøre mere om. Det bliver en spændende dag, hvor unge musikere kan lære alt om PR. Følg med herinde og vi offentliggør dato, sted og pris lige om lidt.

Og så er det i den kommende weekend, at jeg starter min yogauddannelse. En uddannelse som jeg har til hensigt at kombinere med mit musikarbejde. Jeg vil nok gerne bruge yogaen til at facillitere fremtidige workshops for musikere, i hvordan at "man gennem arbejdet med krop og sjæl, kan skabe et rum for kreativitet & nytænkning". 

Det var vist en ordentlig række punkter på taknemlighedslisten, kan I alle have en skøn dag!