Et række underfundige oplevelser

Det er tid til en lille update her fra Cille land og tid til en lille status over den første måned som selvstændig med mit eget firma. Tiden har budt på et væld af spændende oplevelser, møder med en masse inspirerende mennesker, en personlig rekord i løb og lidt alenetid med mine tanker.

Jeg havde en ret underfundig oplevelse her forleden da vi nærmede os de sidste dage i måneden. Normalt plejer lønningsdagen ikke at være noget jeg hæfter mig synderligt ved, men pludselig blev d. 1 juni en meget stor dag hos mig. Det var nemlig dagen hvor jeg skulle se om mit projekt Cille Veje Oplevelsesdesign kunne bære eller om det bristede. Det var dagen, hvor jeg skulle gøre kroner & øre status og udbetale løn til mig selv første gang. Hvilken fantastisk følelse det var at sidde der og lave en så rituel hverdagshandling som at betale regninger. Pludselig var det en hel opløftende handling, for hold da op hvor har der ligget mange tanker, overvejelser, frygt og nu lettelse bag det at sidde i den situation, hvor der er penge til at betale smøret på brødet.

En anden pudsig oplevelse var et møde med en gammel ven. Jeg er begyndt på en ny "dating ting", hvor jeg mødes med spændende firmaer og interessante mennesker for at se om der kunne være nogle energier, som skulle dyrkes. Derfor svingede jeg forbi min gamle arbejds plads buzz bureauet Very, hvor jeg i gamle dage sad som underground mediaplanner. Her fik jeg en is med min gamle chef og pludselig midt i samtalen fik jeg tilbudt en kontorplads hos dem i deres flotte lokaler på Købmagergade i indre København. Her flytter vi ind til Juni - og når jeg siger "vi" tænker du måske, er det ikke kun Cille der er i firmaet? Men nej, fra midt Juni får jeg en ny meget sød og dygtig praktikant som skal være hos mig i 3 måneder. Når hun ankommer, skal I nok få en introduktion.

Udover mit impulsive møde med Very, har jeg drukket kaffe med en række spændende kvinder - primært journalister og sangere og mødtes med spændende medier såsom Ibyen. Så alt i alt bliver der virkelig udvidet i det sociale og fyldt op med viden i mit hoved. Netop dette er noget af det jeg elsker allermest. Nørdede møder med dygtige folk giver mig et kick!

Når man tager en beslutning om at sige sit faste job op og blive selvstændig, starter en indre kamp. En kamp hvor man først prøver at overbevise sig selv om at lønnen er god, man har gode kollegaer og man er glad hvor man er. Man prøver at gøre alt for at nedtone den der følelse af at noget ikke er som det skal være. Når man indser at den ikke kan nedtones og noget nyt skal ske,  starter tankerne og dagdrømmeriet. Man drømmer og visualiserer sig til ens fremtid som selvstændig og en dag tør man gøre op med frygten. Man har mod nok til at turde erobre verden. Derfor synes jeg Georg Brandes havde ret da han sagde, at "talent egentlig mest er mod."

I processen mod at blive selvstændig begyndte jeg at løbe, jeg tog en beslutning om at jeg skulle lære at løbe 5 km. Taget i betragtning at jeg er født med klumpfod på begge fødder, er det at løbe 5 km ikke bare sådan lige at gøre. Jeg tilmeldte mig Feminas løb og sidste uge skulle jeg så stå distancen. Og ved I hvad, jeg løb sgu 5 km på 27 minutter. Sjovt nok roste venner mig for min nye sunde livsstil, men det gik op for mig selv, at det ikke handlede om det fysiske. Det handlede om mod - og om at bevise overfor mig selv, at jeg kan hvad jeg vil. Kan jeg lære at løbe 5 km, kan jeg også lære at drive min egen business. Kort fortalt, var det ligeså meget en test i mit eget drive! Og hold da op en positiv oplevelse.

Skærmbillede 2014-06-05 kl. 17.04.13.png

Ovenpå en række travle dage, møder en masse og overvældende positiv respons på mit valg har jeg trukket mig lidt tilbage for et par dage. Jeg skal lige fordøje alle møderne og have plads til at rumme det hele. Det er sjovt nok det der med, at når ens hjerne og en selv pludselig er det man lever af, bliver man enormt obs på at give hjerne, krop og sjæl hvile og pleje, så man kan følge med. Derfor har jeg pakket hund, computer, notesblokke, blade, yogamåtte og afslappende tøj og er taget til det smukkeste sted jeg ved i Danmark, Engelsholm Højskole, hvor min gemal underviser i sangskrivning disse dage. Her går jeg rundt i min egen bobbel og suger roen til mig, dyrker morgenyoga, tager mig tid til kaffetanker og suger inspiration til mig. Sjovt nok er det altid steder som dette, hvor ideer og projekter fødes. 

Jeg kan høre et klaver bag mig, træerne rusker og her er helt stille. Det er rart at have denne blog at dele mine tanker med, jeg håber også det giver Jer noget. Det er mit redskab til at turde tro på mig selv, når der er regnvejr i Cille land. Jeg er dog fortrøstningfuld, frygt er erstattet af mod og jeg står hver dag op og takker mig selv, for at jeg blev boss i mit eget liv. 

Tak.