Cilles Roskilde moments

Roskilde står for døren og jeg er så heldig at jeg skal afsted for vist mit 10 år i træk, hold nu op hvor er der mange gode minder. Jeg har prøvet alle Roskilde scenarier lige fra at ligge i kø lørdag og vente på hegnet vælter og bo på pladsen i en uge, få solstik til Snoop Dog koncert fordi jeg insisterede på at være hip hop med corn rolls og manglende solcreme, vågne op flydende på en luftmadras i et utæt og oversvømmet telt, spist et utal af ski burgere, men vigtigst af alt - har jeg hørt et hav af legendariske koncerter. 

I år bliver det en ny type Roskilde, jeg har nemlig valgt at jeg ikke skal sove i telt. Jeg er nok blevet lidt for magelig til kulde/sved kombinationen, regn og dåseleverpostej - så hurra for sidste års bil indkøb og at Roskilde ligger så tæt på København så jeg kan kommet hjem og få et bad. I år skal jeg også arbejde på Roskilde, så det kræver en genopladet computer og et frisk sind, når jeg indtager pladsen for at høre ny spændende musik og holde en række spændende møder. 

Traditionen tro plejer jeg at give min lille guide til Roskilde, så her er et par bud på hvad du absolut må høre. 

Tidlige Armbånd:

Jeg er en sucker for ny dansk musik og et af de bands, der pt tiltaler mig en del er den københavnske trio, Tidlige Armbånd. De byder på et skønt miks af dansksproget lyrik, naivitet, underfundighed og poesi. Det er ret smukt, ret catchy og rører mig en del. 

http://tidligearmband.bandcamp.com

My Heart the brave:

Et andet act jeg klart vil anbefale alle at lytte til, er My Heart The Brave der er skabt af producer Casper Hesselager. Hver gang jeg hører Caspers numre begynder mine fødder at bevæge sig og jeg har lyst til at danse. Det er organisk, levende og direkte elektroniske & poppede toner, der fanger helt vildt. My Heart The Brave har netop sluppet en ep på itunes, som giver dig mulighed for at forberede dig på en af Roskildes fineste nye acts. 

https://itunes.apple.com/dk/album/my-heart-the-brave/id891278643?l=da

Narcosatanicos:

Efter at have boet 5 år i Århus, har jeg en forkærlighed for det århusianske musikmiljø og byen er især kendt for en fantastisk hård rock & punk scene. Ud af den springer drengene fra Narcosatanicos, der spiller en blanding af punk, syre, jazz og no wave. Jeg glæder mig til at opleve deres masakre af guitar, bas, sax og trommer på dette års Roskilde.

https://www.facebook.com/narcosatanicosdk

Outkast: 

I min tid som dj har jeg spillet Outkasts numre et utal af gange og hver gang med høj volume, smil på læben og bevægelse i fødderne. Dette act kan kun få mig til at danse og jeg glæder mig som et lille barn til at opleve deres hit parade torsdag på Roskilde.

Cancer:

Fredag fylder jeg 28 år og dagen skal kickstartes med en Cancer koncert. Jeg er fuldstændig vild med deres lyd og første gang jeg hørte projektet og deres "ballader", kom jeg i en helt speciel sindsstemning og hårene rejste sig på mine arme . Derudover er Cancer bestående af to af mine favorit sangere Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine og Chrous Grant forsanger Kristian Finne - så jeg glæder mig helt vildt til denne oplevelse.

http://tambourhinoceros.net/artists/cancer

Warpaint:

I min tid som dj på Drone er der røget noget Siouxsie & The Banshees og Cocteau Twins gennem cdspillerne og derfor er det også naturligt, at jeg er vildt med Warpaint og deres fine rock univers med inspiration fra hip og trip hop. Udover at de har en fantastisk lyd er det en flok seje kvinder med et smukt tekst univers.

https://www.youtube.com/watch?v=OnuFYYJHaY0

Julia Holter:

Søndag slutter jeg festivalen af med at høre Julia Holter og hendes avantgardepop, som faktisk også gæstede Roskilde i 2012. Julia har inspiration i musicals, jazz, lyrik og teater som forenes i en let og inspirerende cocktail og et lokkende univers.

http://pitchfork.com/artists/29994-julia-holter/