SPOT festival - tanker, møder og ny musik

Solen skinner og vi er ankommet til Spot festival i det århusianske. Jeg er her med min kæreste som skal spille 6 jobs - Naked session og diverse koncerter med hans to bands The White Album og The Eclectic Moniker. Derudover er jeg her selv er her for at holde en række spændende møder med samarbejdspartnere og booke en masse ny musik til min musik kunde, Vega. 

Aarhus

Netop derfor synes jeg også jeg vil skrive et par ord om mine dage på festivalen og den musik jeg lister rundt og lytter til. I år har Spot festivalen lavet et skønt nyt initiativ, hvor der er et stort gratis område med musik og andre initiativer, hvilket er en god måde at åbne op for at festivalen bliver mere og andet end en branchefestival, men den også har et potentiale for selve århusianeren. Vi laver blandt andet Day party med VEGA og min veninde har loppemarkedet Flagstangen.

Torsdag startede med at vi hoppede lidt rundt for at få alt logistik på plads i fht. weekendens mange møder og gigs. Bagefter stod den på arbejde på hotellet, hvor jeg prøver at forberede mig til mandagens Eurovision Village vært tjans og er ved at lave PR for en ny spændende PR kunde. Derudover skulle jeg forbi de dejlige damer fra Nelson Can for at dj til deres release. Det er sgu en sej plade og de er nogle seje damer, som jeg ønsker alt det bedste for!

spot

Min fredag startede med lidt business møder med netværket Ladies First, hvor vi skulle planlægge det PR seminar vi holder til August. Det bliver rigtig spændende og vi er pt i gang med at finde kreative oplægsholdere, der kan tale om alt fra oplevelser som den nye PR til hvordan man rammer journalisterne etc. I hører snart meget mere herom og tjek endelig http://ladiesfirst.dk

Efterfølgende hoppede jeg tilbage på pladsen for at dedikere min aften til at høre en masse ny musik. Jeg er her jo med VEGA for at finde morgendagens nye danske musik til Ideal Bar og Lille Vega. Min første fantastiske oplevelse var Naked session - en akustisk koncert med Lucy Love, Pernille Rosendahl, min gemal og Mads fra Reptile Youth. Det var hårrejsende og en fantastisk musikalsk oplevelse, som virkelig kræver at sangere faktisk kan synge. Derudover var jeg en del til Karrierekanonen for at høre deres nye navne. Jeg er rigtig glad for Karrierekanonens mange Spot koncerter, da det er et godt sted at finde nye fine talenter og høre dem live inden man evt. booker dem. Aftenens højdepunkt var fantastiske Chorus Grant - som tog benene væk under mig. Efter denne optræden kan jeg kun glæde mig til 15 maj, hvor han gæster Ideal Bar. 

Lørdag startede med en smuk morgenløbe tur i Århus natur og derefter dejlig brunch på hotellet. Nu sidder jeg og arbejder lidt inden den står på den store musik dag. Jeg skal blandt andre høre Darkness Falls, Søren Ulrik Thomsen og co, de dejlige drenge fra Quick Quick Obey, König, De Danske Hyrder, Lowly og mange flere. En dejlig musikdag er i vente! Vil du se mere fra min festival, så tjek Cillevejeoplevelsesdesign eller Vegacph på instagram, hvor jeg opdaterer fra min tur.